Opsætning af filt
Opsætning af filt på væg og loft
Har du brug for professionel hjælp til opsætning af filt på vægge eller lofter, er du kommet til det helt rette malerfirma.
Hos Malernes Aktieselskab i Kolding har vi mange års erfaring inden for vores branche, og vi har dermed både erfaringen og ekspertisen til at sikre et flot og ikke mindst professionelt resultat.
Vi kører ud til både privatpersoner, erhvervskunder og boligforeninger i Kolding, Vejle og Fredericia samt andre omkringliggende områder, og vi kommer også gerne en tur forbi dig.
Mange års erfaring inden for opsætning af filt
Det kan være svært at sætte filt op korrekt, hvis man ikke har erfaring med at arbejde med materialet, da det kræver stor omhyggelighed og nøjagtighed, og derfor kan du med fordel lade os stå for arbejdet.
Vi sørger blandt andet for grundig opsætning af glasfilt såvel som opsætning af glasvæv, og vi har den rette teknik til at sikre, at vi får materialet monteret korrekt omkring hjørner og andre lignende steder.
Forskellen på filt og væv
Der er forskel på, om du vælger opsætning af filt eller væv. Vælger du at få sat filt op, kræver det, at væggen eller loftet har en glat og jævn overflade, hvorimod væv kan være den rette løsning, hvis overfladen er ujævn. Derudover har væv en grovere struktur end filt.